“Når man går i terapi hos Lotte, bliver man mødt med stor respekt og uden at blive dømt. 

Man føler sig nænsomt taget hånd om, og får hjælp til at bearbejde traumer og svære følelser.

Det har betydet alverden for mig at få hjælp til at forstå mine egne skyggesider og kunsten at mentalisere og dermed blive en bedre mor.”

“At være i terapi hos Lotte, er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Aldrig har jeg oplevet at føle mig så forstået, lyttet til og anerkendt som den jeg er. Jeg oplevede at få glæden ved livet tilbage, at værdsætte mig selv som person og en tro på, at livet vil mig det godt. Som sidegevinst mødte jeg, efter mange år som single, en mand, der rent faktisk vil mig 110% og som er så god for mig, og vi har nu en lille skøn datter på 8 mdr. Mine varmeste anbefalinger til Lotte.”

“Lotte har givet vores børn redskaber til at klare de svære ting i livet. Begge børn har selv efterspurgt samtaler med Lotte når livet bød på udfordringer og selv her flere år efter dukker Lotte op i vores samtaler herhjemme.

Vores datter sagde:” alle børn skulle have samtaler med Lotte.”

Som forældre har det været en gave at møde Lotte. At lære at forstå vores børn igennem os selv har givet nærhed og tillid og ikke mindst kærlige glade børn

At følge Lotte via sociale medier , foredrag og nu læse hendes bog gør at vi holdes fast i de gode intentioner og får nye redskaber til at klare de udfordringer der opstår i takt med at børnene bliver ældre.

Lotte vil altid have en speciel plads i vores liv.  

Lotte får vores største anbefalinger.”

“Når man kommer hos Lotte, bliver man mødt som et helt menneske, og man går derfra med helt nye måder at takle livet på. Jeg er stadig den samme, som før jeg besøgte Lotte, med de samme styrker og svagheder. Men min måde at se mig selv er på er helt forandret, og jeg kan nu i højere grad acceptere mig selv.

Jeg vil sige, at jeg har brugt det meste af mit liv på at devaluere mig selv, og efter mødet med Lotte er jeg på vej den anden vej. Det er en lang proces, der tager mange år, og jeg har selvfølgelig mødt mange mennesker på vejen, der har givet mig mange uvurderlige skub, så jeg hele tiden er blevet mødt og  favnet. Men processen omkring selvaccept i stor stil har Lotte været med til at sætte i gang.”

“Da jeg for nogle år siden stødte på en ny udforing i mit unge liv, min sensitivitet, fandt jeg stor hjælp i mit forløb med Lotte. Jeg følte mig hurtigt komfortabel hos hende, og hun hjalp mig med at finde rundt i alt det, det foregik oppe i mit hoved. Jeg følte, at Lotte var min ven, og hendes rolige sind og nærvær var med til at få mig til at åbne op som person. Både overfor mig selv og for verden.”

“Jeg startede i terapi ved Lotte, da vores den ældste var ca 4 år gammel. Det er nu 8 år siden. Jeg kommer stadigvæk engang imellem, men der kan sagtens gå et år imellem. Jeg fandt Lotte, da jeg søgte desperat efter, hvem der kunne hjælpe mig. Jeg var udfordret i at være en god mor for vores søn.  

Jeg fandt Lotte via en artikel, hun havde skrevet, der hedder, “En fod på bremsen og en på speederen.” Jeg græd som aldrig før- af lettelse, for endelig var der en som beskrev mig, mine kvaliteter og på det tidspunkt udfordringer- massive udfordringer. Jeg havde meget svært ved at forstå mine sindsskift, i hverdagen og livet, samtidig havde jeg på fornemmelsen hun også beskrev vores søn.

Lotte er alt omfavnende, hun er trygheden selv, lun, har humor, respektfuld og hjertevarm. Vigtigst at alt, så er hun mega dygtig. Jeg ved ikke, hvordan hun gør det, men hun guider en igennem terapien, så man får rigtig mange aha oplevelser, ny viden og forståelse for sig selv og i mit tilfælde også min søn. Og hun gør det på en måde, så det i nuet virker som om, at det er en selv som gør arbejdet og opdagelserne.

Hun har ført mig på en tidløs rejse af bedre accept, forståelse og større kærlighed til mig selv og alle dem jeg har kær. At have Lotte som psykoterapeut er den største gave jeg har givet mig selv og min familie.

Alle burde have sig en Lotte! “

“Min søster havde i mange år sagt, at hun synes, jeg skulle prøve at tage til Odense og besøge Lotte og prøve hende som terapeut.

Da jeg gik ned med stress i 2017-18, tog jeg mig endelig sammen, dog lidt for sent, da skaden var sket, og tog over til Lotte. Jeg følte lynhurtig en connection- forbindelse til Lotte. Hun skabte et forum, hvor jeg følte mig tryg og kunne fortælle alt fra min barndom til teenage ting og nutidige udfordringer.

På kort tid, fik vi sammen arbejdet med nogle udfordringer i mit liv, der gjorde, at jeg fik det bedre og blev en bedre udgave af mig selv.

Jeg ser hende stadig fra tid til anden, når jeg skal have en hjælpende hånd til at bearbejde og eller arbejde med nogle ting. Da jeg tror på, at vi mennesker aldrig bliver færdige med at udvikle os. Nogle kan det selv, hvor andre har brug for en venlig hånd engang i mellem, og Lotte er min venlige hånd.

Jeg vil klart anbefale Lotte som den fantastiske terapeut og menneske, hun er.”

Jeg har været i et EMDR-terapiforløb hos Lotte, for i en alder af 59 at gøre op med et barndomstraume.

Metoden er lidt mærkelig, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Undervejs i forløbet blev mit billede af den traumatiske situation på forunderligste vis forandret, og jeg er et langt bedre sted nu end før terapien, med en helt anden ro i krop og sind.

Lotte siger at det svarer til at hjernen løber en maraton, det er hele løbeturen værd.

Jeg vil på det varmeste anbefale EMDR-terapi hos Lotte.