• Link to Instagram
  • Link to Facebook
  • Link to LinkedIn
Lotte Palsteen
  • Forside
  • Psykoterapeut
  • Køb bogen
  • Foredrag
  • Om Lotte
  • Anbefalinger
  • Blog
  • Kontakt
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
Blog

Retreat – prøv det!

At give sig selv et retreat kan ende med at blive et vigtigt vendepunkt i ens liv. Jeg elsker selv at være på retreat og jeg elsker at holde retreat. Jeg oplever, at jeg rykker på en helt anden måde, når jeg lærer noget nyt i en gruppe. Især hvis lederen af gruppen er dygtig til at skabe et trygt rum på retreat stedet.

Hvad betyder retreat?

Retreat betyder tilbagetrækning, og jeg oplever, at mange mennesker trænger gevaldigt til at komme lidt væk fra den travle hverdag. Et retreat er en mulighed for at stoppe lidt op og have tid til at mærke, hvordan man egentlig har det og overveje om noget skal ændres i ens liv. Det er en mulighed for at hoppe af hamsterhjulet og få en pause fra at skulle være der for alle andre og få ro til at tænke tankerne til ende.

Rigtig mange er stressede og er blevet så vant til det, at de ikke længere mærker, hvor stresset kroppen faktisk er. Ligesom frøer der ligger i en gryde, hvor vandet langsomt begynder at blive varmere og varmere og til sidst koger, og frøerne ikke springer op af vandet, fordi det sker langsomt, og de tilpasser sig de høje temperaturer og pludselig er det for sent.

Er der ting i dit liv, der skal ændres?

Derfor kan det være en gave til en selv og jo også ens familie at lave en tilbagetrækning og tage på retreat, hvor man kan mærke “temperaturen” indeni. Stille sig selv spørgsmålet om noget skal ændres. Hvad der fungerer og hvad der måske ikke gør. Træffe nogle vigtige beslutninger. Mange har helt glemt, hvad der gør dem glade. Mange følger bare flokken og det de tror forventes af dem. Mange er låst fast i gamle overbevisninger og forestillinger om, hvordan man skal leve, som måske slet gør en glad længere.

Og ja, det kan også gøre en forskel at blive inspireret af gode bøger eller gå i et terapiforløb. Men det at være i en gruppe på et retreat rykker på en helt anden måde.

At være på retreat i flere dage sammen uden at skulle hjem og arbejde og være forælder eller forholde sig til alle mulige ting, men kunne hellige sig 100 % gør, at man kommer i dybere kontakt med sig selv og følelser, man måske har lagt låg på.

Følelser, længsler og drømme vækkes

Hvis lederen af sådan en retreat gruppe formår at skabe et trygt og anerkendende rum og deltagerne også selv er åbne, kan der åbnes op for dybe transformerende processer. Når man er i en gruppe på et retreat, oplever jeg ofte, at deltagerne hjælper hinanden til hurtigere at komme ind til kernen, end hvis man for eksempel går i individuel terapi. Vores nervesystemer indvirker på hinanden og gamle følelser, længsler og drømme vækkes, når vi kan spejle os i andre.

Der udover er det særligt helende for os at blive set på med kærlige øjne af andre, frem for at bære vores sorg, skyld, vrede, frygt, skam i ensomhed. Det er ubærligt at gøre alene. Vi har brug for andre og det kan frisætte os at blive set af andre i det mest skamfulde, som vi måske i mange år har forsøgt at skjule for andre. Det at kunne genkende os selv i andre og opdage at andre også bærer på smertefulde oplevelser og følelser. At vi ikke er alene.

Retreat handler også om sanser

For mig betyder det meget at retreat stedet er et sted med masser af ro og natur omkring. At der er smukke lyse rum med god æstetik i den måde rummene er indrettet på, friske blomster og farver. Det betyder også meget at de mennesker, der ejer retreat stedet er venlige og imødekommende. Og så er maden vigtig. Den skal gerne være sanselig i smukke farver og vellavet og smagfuld med gode og sunde råvarer.

Selvfølgelig er det også meget afgørende for deltagernes udbytte, om underviserne på retreat stedet er i stand til at “holde rummet”, så deltagerne føler sig trygge og at der er plads til at være dem, de er.

Jeg holder både retreat i Danmark og i udlandet. Til november 2018 holder jeg det skønneste retreat i 7 dage på Tenerife. På Tenerife er vejret typisk væsentlig bedre i forhold til Danmark i kolde og mørke november. Man siger, at der altid er forår på Tenerife. Hele året rundt.

6. juli 2020/2 Kommentarer/af Lotte
Share this entry
  • Del på Facebook
  • Del på X
  • Share on WhatsApp
  • Del på Pinterest
  • Del på LinkedIn
  • Del på Tumblr
  • Del på Vk
  • Del på Reddit
  • Del via E-mail
https://usercontent.one/wp/www.lottepalsteen.dk/wp-content/uploads/2020/07/retreat2.jpg?media=1713863065 850 1280 Lotte https://usercontent.one/wp/www.lottepalsteen.dk/wp-content/uploads/2020/07/lottepaslteen-logo200.png?media=1713863065 Lotte2020-07-06 11:00:472022-01-14 13:58:25Retreat – prøv det!
2 replies

Trackbacks & Pingbacks

  1. MyBlog siger:
    14. august 2025 kl. 14:23

    itstitle

    excerptsa

  2. stopping elavil siger:
    2. januar 2025 kl. 13:40

    stopping elavil

    stopping elavil

Kommentarer er lukkede.

Arkiver

  • juli 2024
  • juli 2020

Kategorier

  • Blog
  • Ikke-kategoriseret

Donec pede justo

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Aenean commodo ligula eget dolor.

Aenean massa. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus.

København

Nørrebrogade 7 (Centret ved Søerne)
2200 København N
Tlf. 5176 3133

Medlem af

SoMe

Odense

Overgade 14, 2.th
5000 Odense C
Tlf. 5176 3133

Svendborg

Torvet 4, 1. sal tv
5700 Svendborg
Tlf. 5176 3133

Link to: Terapi og følelser Link to: Terapi og følelser Terapi og følelser
Scroll to top Scroll to top Scroll to top